Teoriafklaring og loop-model

Teoriafklaring

Samskabelse

Samskabelse er central i velfærdsdebatten i dag. Begrebet i sig selv beskriver samarbejde på tværs af sektorerne, det innovative element og den demokratiske deltagelse.  

I kommunal tale er samskabelse, når borgerne involveres i at udvikle og indgå i velfærdsproduktionen, hvor man sammen udvikler ny velfærd med fokus på dialog og et ligevægtigt samarbejde.  

Samskabelse sker, når en entreprenør ser en mulighed for, gennem kombinationen af forskellige og hidtil adskilte elementer, at skabe noget nyt.  
Det sociale entreprenørskab er et begreb, som siden år 2000 bliver brugt til at forstå og forklare samfundsmæssig udvikling.  

Samskabelse henter indhold fra andre kilder, som er beskrevet som 3 koncepter: Samarbejdsorienteret innovation i det offentlige, co-creation og co-production. 

Social innovation og det sociale entreprenørskab har været med til at skabe det velfærdssamfund, vi kender i dag. 

Som Geoff Mulgan forklarer det, så betyder den brede definition af social innovation, at der forekommer gradvise fornyelser af eksisterende produkter, ydelser eller strukturer. I den brede definition af social innovation er fokusset på skabelsen af social værdi i innovative tværgående samarbejder, som skaber nye relationer og netværk (Hulgård, 2016)

Kreativitet  
Mennesker lærer mere effektivt og bliver ofte mere socialt ansvarlige, når de har mulighed for at arbejde med meningsfulde projekter og i den sammenhæng at kunne være kreative. Men hvordan skabes et kreativt læringsmiljø, og hvad kendetegner et kreativt læringsmiljø? 
Kreativitet kan forstås som evnen til at skabe og kan også betragtes som et udtryk for den grundlæggende tendens til udvikling som mennesker fødes med.(http://www.blivklog.dk/kreativitet/)

Pædagoger kan dét med kreativitet. De har evner til og indsigt i at møde børn, hvor børn er og lege med dem. De er gode til at dyrke børns forskellige måder at udtrykke sig på og være skabende med materialer og med naturen. Det er en del af deres fag at fremme børns evne til at udtrykke sig skabende, og det er det, kreativitet handler om. Kreativitet er ikke en evne, man er født med. Kreativitet læres og udvikles, og her er pædagoger helt centrale, mener Lene Tanggaard, forsker og professor ved Aalborg Universitet (Tanggaard, 2009, kap. 2) 

I vores samskabelsesprojekt lægger vi stor vægt på kreativitet igennem de forskellige æstetiske udtryksformer, da vi på baggrund af den viden vi hidtil har erfaret os gennem uddannelsens forløb, og diverse forskere vi har læst om, er enige i, at læring og kreativitet hænger sammen. Derfor mener vi, at vores projekt bidrager godt til børnene på Munkholmskolen, da vi giver dem så åbne rammer, at de i samarbejde med hinanden kan udfolde sine kreative sider samt skabe et produkt, som de skal sende til os. I processen får børnene også indsigt i genren eventyr, og skal læse og fortolke på det valgte eventyr. Dette er en lærerig arbejdsproces, hvor det kreative især kommer til udtryk. 

Mod og sårbarhed

Forsker og storyteller Brené Brown har skrevet flere bøger om emnet; mod og sårbarhed. Hun arbejder med selvværd og selvtillid.  

Brown lægger stor vægt på vigtigheden i, at erkende at man er sårbar og at visse ting kræver mod. Brené Brown mener at sårbarheden er kernen i alt og uden den, kan man ikke få glæde, kærlighed, overkomme frygt eller skam.  
I vores samskabelsesprojekt, kommer mod og sårbarhed til udtryk via de videoer som vi sender frem og tilbage. Det var vigtigt for os, at vise os som de gode forbilleder for de børn, vi arbejder sammen med. Hvilket også er derfor vi udstiller os selv på fjollede og sjove måder. Vi viser at der ikke er grund til at skamme sig. Vi vil gerne vise at det er okay, at man ikke er perfekt og at der skal være plads til mangfoldighed blandt os (Brown, 2016).

Den mediepædagogiske loopmodel

Tema loop

 Vi har valgt temaet ”kreativitet og samskabelse” hvor vi tager udgangspunkt i genren eventyr.  Vores samskabelsesprojekt ”gæt et eventyr” går ud på, at vi sender videoer frem og tilbage til hinanden, hvor vi tager udgangspunkt i et kendt eventyr, som vi så skal fremvise via et kreativt produkt. Det kan være i form af et skuespil, et dukketeater, en sang eller en rap, tegninger etc. 

Det vi er interesserede i er, at fange børnenes interesse og at det ligeså vel interessere dem at samskabe med os, og at de synes det er sjovt at være en del af fællesskabet og vores projekt.  For at være en del af et fællesskab har det ifølge Rasmus Alenkær betydning, om barnet selv føler sig som en værdifuld deltager og som en del af fællesskabet. Hvis barnet føler dette, fremmer det barnets tryghed ved at bidrage til fællesskabet, og tro på at det kan bidrage med noget værdifuldt (Bohr, 2016, s. 61). For at understøtte denne følelse har vi skabt rum for flere deltagelsesmuligheder, så børn med forskellige ressourcer kan bidrage med deres forskellige kompetencer. Eksempelvis vælger børnene selv hvordan de vil fremvise eventyret, da vi benytter os af det rammestyrede undervisningsprincip (Wiegaard, 2016, s. 256-257).

De må benytte sig af alle udtryksformer og diverse apps. og derfor kan børnenes forskellige kompetencer blive tilgodeset. Vi tager dog forbehold for at nogle børn er mere tilbageholdne end andre, så derfor opfordrer vi pædagogen til at sørge for, at disse børn ikke kommer ud i deres utryghedszone (Graversen, 2016, s. 138-139).

Vores tema kan rumme de fleste af læreplanstemaerne, men de kulturelle udtryksformer og værdier er der hvor vi har vores fokus (https://bupl.dk/artikel/paedagogiske-laereplaner/ ).

Ramme loop

Til vores samskabelsesprojekt har vi valgt, at samarbejdet skal ske ved, at vi laver en blog, hvor vi på skift med børnene fra Munkholmskolen sender indlæg til hinanden. I og med at vi arbejder ud fra det rammestyrede princip er det op til børnene, om de vil lave det kreative produkt i klasseværelset, skolegården eller et tredje sted. Forløbet handler om at gætte hinandens eventyr. Vi starter med at sende et indlæg, hvor vi på en kreativ måde skal fremvise et selvvalgt eventyr, så de bliver inspirerede af forskellige udtryksformer. I det næste indlæg skal børnene gætte eventyret og selv finde på en kreativ måde, at fremvise deres valgte eventyr, som vi skal gætte i vores næste indlæg, og sådan fortsætter vi forløbet. Vores samskabelsesprojekt byder også op til, at hvis børnene ikke kan gætte vores valgte eventyr, kan de med hjælp fra pædagogen undersøge det ved brug af mediet som søgemaskine.

Vores plan B er, at hvis børnene endnu ikke kan gætte det efter søgninger på nettet, vil de blive stillet overfor tre valgmuligheder.

Der er mange udfordringer i dette forløb både for os og vores samskabelses partner. Det skal være sjovt, udfordrende og lærerigt for os alle. Mulige benspænd i dette forløb vil være, hvis det er for svært for børnene at forstå ideen og at gætte eventyret eller at være kreative ved udførelsen af eventyret. Kreativitet er nemlig en stor del forløbet.

Teknik loop

Vores mål er, at skabe nogle kreative måder at vise eventyr på.

Da vi gerne vil have, at vores videoer skal udtrykke noget anderledes hver gang, gør vi brug af flere forskellige medier på forskelligt elektronik.

Vi benytter os bl.a. af Snap Chat på Iphone, iMovie på Mac og Puppet Pals, som er en App, hvor man kan lave animerede film.  

Vi arbejder ud fra en rammestyret tilgang med vores målgruppe, for hvordan de kan udføre deres eventyr mest kreativt. Vi opfordrer dem til, at tænke ud af boksen. Vi ved at de fleste skoler har adgang til brug af Ipad og et EDB-lokale med computere i, som man kan benytte, hvis de har lyst til at klippe en film sammen.

Desuden bruger vi kun medier, som vi ved at vores samarbejdspartnere/målgruppe ved hvordan man benytter, så vi ikke risikere at der er en enkelt person, som kommer til at lave det hele selv.

Æstetiske og kreative loop

I forløbet har vi selv sat os ind i diverse apps så som Puppetpals, Snapchat, youtube, iMovie osv. Dette har vi gjort, for at få et bedre kendskab til brugen af de forskellige medier ift. vores kreative produkter vi skal sende til 3. Klassen på Munkholmskolen. Vi benytter os af det rammestyrede princip, da børnene skal føle at de er medskabere af dette projekt, og føler at de er værdifulde deltagere i fællesskabet med hinanden. Samtidig appellere vi til børnenes kreativitet og fantasi ved at lade dem være nytænkende. Vi opfordrer børnene til at bruge forskellige æstetiske udtryksformer i formidlingen af deres svar til os.  Vi har bl.a. valgt at skrive en sang, i form af et rap, Snapchat og stop-motion.

Kultur loop

Før i tiden var de danske institutioner ikke præget af medier og mediebrug. Men da ipadden i 2010 udkom, er der opstået en medie/hverdagskultur i institutionerne. Siden ipadden udkom, har der været en debat omkring ipads og mediebrug specielt blandt forældre til børn i daginstitutioner. Nogle udtrykker bekymring for, om tablets kan være skadelige for børn, og om børnenes almene udvikling og læring hæmmers pga. den højtprægede mediekultur vi har i dag. (Petersen, 2015) Forskning peger dog på, at medier kan have positiv indvirkning på børns almene udvikling og læring (https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/digitale-medier-udvikler-boerns-leg-og-faellesskab). Vi har læst en artikel af Morten Mikkelsen som skriver om medieforsker Stine Liv Johansen, lektor, ph.d. ved Aarhus universitetet, hun er forsker i børns digitale lege, og har skrevet bogen ”Medialisering – mediernes rolle i social og kulturel forandring”. Ud fra dette ønsker vi at styrke mediekulturen, ved igennem medier at lave et samskabelsesprojekt som har stort fokus på børnenes (og vores) kreativitet, samarbejde og fantasi. Vi vil vise at brugen af medier, i den grad kan være med til at styrke børnenes almene udvikling og læring.

Litteratur liste:

Brown, Brené (2016): ”Glem hvad andre tænker – Mod til at være sårbar” København; Gyldendahl

Graversen Thore, David (2016): "Pædagogik - Introduktion til pædagogens grundfaglighed". Hans Reitzels Forlag. 1. udgave, 4. oplag

Hulgård, Esben(2016): ” Socialt entreprenørskab, innovation og samskabelse”  I: Hulgard, E.; Juul-Olsen, M.; Nellemann, E. (red.) Samskabelse og socialt entreprenørskab. Hans Reitzels Forlag.

Petersen, Anne "Kapitel 3 - Digital hverdagskultur i familier med små børn" In: Brandt, Erika et al. (2015) "Digital Pædagogik". Systime. 

Sandholm, Grethe (2012): "Pædagogen som kropslig kulturformidler via pædagogisk idræt". I: Christensen, Tanja (red) Pædagogisk idræt i vuggestue og børnehave. Dafolo.

Tanggaard, Lene (2009): "Kreativitet skal læres! Når talent bliver til innovation". Kapitel 2. Forfatteren & Aalborg Universtitetsforlag. 1. Udgave, 2. oplag

Wiegaard, Lone (2016): "Bevægelse og idrætsaktiviteter i pædagogisk praksis". I: Gravesen, David Thore (red) Pædagogik – Introduktion til pædagogens grundfaglighed. Hans Reitzels Forlag.

Internetsider:

De seks læreplanstemaer
https://bupl.dk/artikel/paedagogiske-laereplaner/ (set. D. 16/01-2018)

 Eventyr http://www.kb.dk/da/nb/fag/dafos/Dagligliv.dk/Temaer/En_rigtig_helt/Indsigt/Dokumenter/Hvad_er_et_eventyr/index (set d. 07/01 - 2018)

Digitale medier udvikler børns leg og fælleskab
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/digitale-medier-udvikler-boerns-leg-og-faellesskab (set d. 15/01 - 2018)

Kreativitet http://www.blivklog.dk/kreativitet/ (set d. 15/01 – 2018)